
Andreas Vermehren Holm: Nye mytologier
Udgivelsesdato: 1. januar 2022
680 sider
Vejl. pris: 330 kr.
Udgivet i samarbejde med
House of Foundation (NO)
Nye mytologier består af digte, essays, palimpsester og breve, der er samlet i en større helhed og komposition. Værket er både en aktiv fragmentering af eksisterende narrativer og en fremtidsarkæologi: De historier, vi fortæller nu, vil ikke alene forme vores forståelse af fortiden og nutiden, men også gå forud for den tid, som kommer. Vi ser verdensbillederne ændre sig. Læseren er den gennem-gående figur. ‘Jeget’ står for forvandling.

Andreas Vermehren Holm (f. 1988), forfatter, oversætter og forlægger på Forlaget Virkelig (Sigvaldi-prisen 2020), hvor han bl.a. har redigeret skriftserien Bestiarium og Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik. Han er uddannet fra Litterär gestaltning ved Kunstakademiet Valand i Göteborg. Som oversætter har han oversat bøger af Jørn H. Sværen, Jen Bervin, Cia Rinne, Ursula K. Le Guin, Simone Weil og Casper André Lugg m.fl. til dansk. Han har modtaget hæderspriser fra Foreningen for Boghåndværk og Albertsen Fonden for sit litterære virke, og i 2019 blev han tildelt Den Danske Bogdesignpris for sit arbejde under pseudonymet rue Jean Nicot. I 2021 fik han Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Nye mytologier, der udkommer samtidig i København og Moss, Norge (House of Foundation), er hans tredje bog i Danmark.

Presse og anmeldelser:
Fem hjerter fra Mikkel Krause Frantzen, Politiken
Björn Kohlström
“Der lyser en særlig glans og en ekstrem vitalitet over siderne i Andreas Vermehren Holms kolossale bogkunstværk […] en vilje til at give historier videre til kommende brødre og søstre, ikke blot forvalte og arkivere det overleverede. Vi er på én gang arvinger og forgængere: “leve sit liv / ikke give skylden / fra sig / tråden løber / frem i tid / mønsteret dannes / og dannes / nye forgængere / bliver til.””
Mikkel Thulstrup, Atlas Magasin